Spørgsmål S 425
Af: Magni Arge (T)
Til: Justitsministeren, Søren Pape Poulsen (KF)
Dato: 21-01-2019
Spørgsmål
Mener ministeren med sit svar af 10. januar 2019 på spørgsmål nr. S 351, 2018-19, at selvstyreordningerne på Færøerne og i Grønland er forankret i forfatningsretlig retssædvane?
Begrundelse
Ministeren er tidligere, den 20. december 2018 i spørgsmål nr. S 351, 2018- 19, blevet stillet spørgsmålet, om ministeren er enig i forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens udtalelse fra 15. december 2000 om, at Danmark statsretligt set, og ikke alene politisk og moralsk, kan vælge at forankre selvstyreordningerne og de uddelte lovkompetencer til Færøerne (og Grønland) i et princip om uigenkaldelighed. Ministeren svarede den 10. januar 2019, at rigets lovgivningsmyndighed har, uden for tilfælde af særskilt grundlovsmæssig regulering eller forfatningsretlige sædvaner, en retligt ubundet kompetence. Da der ingen særskilt regulering er i grundloven af hjemmestyre- eller selvstyreordningernes grundlag, må svaret indebære, at et mere bestandigt og fast grundlag for selvstyreordningerne alene kan findes i forfatningsretlig sædvane.
Svar
Statsministeren har i sin besvarelse af 22. november 2018 af spørgsmål nr. S 227 om, hvorvidt selvstyreordningen på Færøerne er ensidigt genkaldelig fra dansk side bl.a. henvist til, at følgende fremgår af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens svar af 8. februar 1998 på spørgsmål 45 (Alm. del – bilag 66) fra Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg: ”1. at Statsministeriet hidtil har haft den opfattelse, at hjemmestyreloven statsretlig kan ændres af Folketinget i overensstemmelse med proceduren i loven § 7 (dvs. med forudgående forelæggelse for hjemmestyret) 2. at spørgsmålet fortsat behandles i den forfatningsretlige litteratur 3. at ministeriet derfor ikke nu finder anledning til at tilslutte sig en enkelt af de fremsatte teorier 4. at hjemmestyreloven efter ministeriets opfattelse under alle omstændigheder er en lov af særlig karakter, hvilket allerede lovens særlige indledning gør klart 5. at der for ministeriet ingen tvivl er om, at loven politisk og moralsk betragtes som en overenskomst mellem Danmark og 3 Færøerne, som ikke bør ændres ensidigt af de danske myndigheder uden samtykke fra hjemmestyrets organer.” Det fremgår desuden af svaret på spørgsmål nr. S 227, at ”det er de danske myndigheders vurdering, at loven om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder fra 2005 ikke ændrer på denne opfattelse”.