Spørgsmål 11

Det færøske undervisningsministerium, Mentamálaráðið, har godkendt en færøsk juridisk bacheloruddannelse, der har som formål at udgøre bachelordelen af en fremtidige 5 årige embedsuddannelse i jura ved Færøernes universitet. I denne forbindelse er Løgmansskrivstovan (lagmandens kontor) i de færøske medier blevet citeret for at sige, at det danske Justitsministerium mener, at den færøske embedsuddannelse inden for den nuværende retsplejelov ikke kan sidestilles med tilsvarende juridiske uddannelser fra universiteter i andre dele af det danske rige for så vidt angår adgang til dommer-, anklager- og advokaterhvervet. Kan ministeren redegøre for, om det er Justitsministeriets opfattelse at § 42, stk. 3, i retsplejeloven for Færøerne, som kræver juridisk kandidateksamen for at blive dommer, udelukker, at kandidater uddannede fra universitetet på Færøerne kan være omfattet? Samtidig bedes ministeren redegøre for om, det er korrekt at § 119, stk. 2, nr. 3, i samme lov, som kræver dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen for at opnå bestalling som advokat, dermed også udelukker, at juridiske kandidater fra Færøernes universitet kan få advokatbestalling?

Svar:

1. Det fremgår af den færøske retsplejelovs § 119, stk. 2, nr. 3, at det er et krav for at blive advokat, at man har bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen.

Det fremgår endvidere af den færøske retsplejelovs § 42, stk. 3, at en dommer skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Offentlige anklagere skal også have bestået juridisk kandidateksamen, jf. den færøske retsplejelovs § 104.

Disse krav er opfyldt, hvis der er tale om en juridisk bachelor- og kandidateksamen fra et universitet i Danmark, men er ikke opfyldt, hvis enten bacheloreksamen eller kandidateksamen er fra et universitet i udlandet. Da bestemmelserne blev indført, var der ikke en juridisk bachelor- eller kandidateksamen på Færøerne. Det er på den baggrund tvivlsomt, om en færøsk juridisk bachelor- og kandidateksamen vil opfylde kravet.

2. Arbejdsgruppen vedrørende en ny færøsk retsplejelov har afsluttet sit arbejde i foråret 2019, og et udkast til ny retsplejelov for Færøerne blev den 3. april 2019 sendt til udtalelse hos Færøernes Landsstyre og samtidig sendt 3 i offentlig høring. Som det blev oplyst ved besvarelsen af spørgsmål nr. S 783 afventer vi i øjeblikket høringssvarene til lovudkastet, og ved høringsfristens afslutning vil der skulle tages stilling til, om høringssvarene giver anledning til ændringer af lovudkastet. Besvarelsen af spørgsmål nr. S 783 er vedlagt denne besvarelse. Helt generelt er det min opfattelse, at en person med en færøsk jurauddannelse skal stilles som en person med en dansk jurauddannelse, hvis uddannelserne kan sidestilles.

Jeg vil derfor i det videre arbejde med lovudkastet have fokus på, at de to nævnte situationer behandles ens.