Norden er cool
Norden er cool – det har en stor colhedsfactor, hvis du spørger folk fra andre lande i verden.
Og jeg er helt enig. Jeg er en stor tilhænger af det nordiske samarbejde og så gerne, at de nordiske lande genfandt en visionær og engageret vilje til at udvikle samarbejdet langt mere end tilfældet er nu.
Selvom vi internt kan se forskelle landene imellem, så er det tankevækkende, at omverdenen opfatter Norden som en homogen region – til trods for, at man for mange år tilbage droslede ned for ambitionerne om at udvikle det nodiske fællesskab.
Men det skyldes nok, at vi har et stærkt folkeligt fundament, der bygger på en lang række fælles værdier som, demokrati, retsstat, ligeværdighed, velfærd, sprog og kultur for at nævne nogle.
Jeg tror der i øjebliket er et nyt momentum for at tage væsentlige skridt fremad i det nordiske samarbejde. Blandt andet fordi et større samarebjde kan styrke de nordiske landes position i en verden, som synes i opbrud siden Trump, Putin og Xi har indtaget den globale scene.
Autokratiske tendeser indefor Europas mure sætter også demokratiet yderligere under pres, ligesom Brexit ændrer positionerne på skakbrættet i både Europa og Nordatlanten. Ikkeminst hvad angår grænsedragninger vedrørende fiskeri, har stor interesse blandt flere nordiske lande.
Forsvarsminister Claus Hjorts initiativer til at skabe tættere samrbejde mellem nordiske lande i forsvars anliggender har tydeliggjort, at der findes vægtige udviklingsmuligheder for det nordiske samarbejde, som giver god mening for alle parter og styrker de nordiske landes position overfor omverdenen. Glem bare ikke at inddrage færøske myndigheder, når det omfatter det færøske territorium.
I redegørelsen lægger ikke op til store visionære armbevægelser, men flere andre indsatsområder bliver nævnt, og en afgørende faktor for øget samarbejde ligger selvfølgelig i mobilitet mellem landene og reducering af grænsehindringer.
Det går fremad, blandt andet fordi man har en stærk forkæmper i folketingets nestor Bertel Haarder, som utrættelig arbejder for et udviklet nordisk samarbejde.
Der følger nok med det også et voksende behov for samarbejde mellem politi og retsinstanser i landene, og også det er på radaren i det nordiske samarbejde.
Norden og verdensmålene
Jeg finder det også særdeles positivt, at Nordisk Råd så tydeligt har taget til sig de forendede nationers agenda om verdensmålene og bæredygtighed. Det er den mest ambitiøse plan nogensinde, som samtlige verdens lande i fællesskab har sat deres undersrift på.
Og det haster med at rykke på de mange mål, hvis de skal nås før 2030.
Jeg er godt klar over, at verdensmålene ikke nyder den samme respekt overalt, men blandt de unge er der stærk opbakning. For de ved, at deres generation kommer til at betale prisen, hvis ikke vi får balance i regnskabet mellem natur og mennesker. Den verdensomspændende protest mod manglende engagement i klimadagsordenen taler sit tydelige sprog.
Bæredygtighed som politisk begreb blev lanceret af Gro Harlem Brundtland, og vi har med verdensmålene fået den næste chance til at tage teten og vise vejen til bæredygtige samfundsmodeller, hvad enten det handler om energi, klima, forvaltning af fiskebestande, forurening af have eller opbygning af stabile retsstater.
Den nordiske model, som hele verden ser på med stor respekt, har allerede et stort forspring, og bør tage yderligere skridt, så vi fortsætter med at vise nogle bæredygtige eksempler.
Det vil ikke bare gavne vores del af verden, men også være et betydeligt bidrag til hele den globale proces. Og det vil også gavne erhvervslivet i vores lande, at vi går foran i omstillingen til en bæredygtigere produktion.
Arktis og Nordatlanten
Det er en dagsorden, som har særdeles stor betydning for de nordiske nationer i Nordatlanten og Arktis.
Vi ønsker en bæredygtig udvikling for både natur og mennesker i området, og vi kan med fornuftig adfærd skabe både gode levevilkår for os, som bor i området, og bidrage væsentlig til bæredygtig produktion af sund mad fra Nordatlanten og Arktis.
I mandags havde vi besøg af Arcitc Economic Council her i huset, og havde en inspirerende diskussion om hvordan erhvervslivet i Norden og andre arktiske områder ser for sig, at investeringer og udvikling skal foregå fremover.
Sammen med Ministerrådet har AEC udarbejdet rapporten om “Arctic business Analysis” , men også foreslået et codex for investeringer i Arktis der balndt andet har en hovedlinje, som handler om at bringe værdi og kompetence til de lokale samfund, så de får en stærkere basis at bygge deres egen velfærd på.
Som jeg forstår er der aftalt fælles initiativer over de næste par år, og det støtter jeg varmt. Jeg håber at erhvervsliv i Grønland og Færøerene vil påtage sig en aktiv rolle i både udmøntning af politik og andre intiativer på denne front fremover.
Færøerne vil bidrage til Danmarks formandskab
Færøerne vil gerne bidrage til det nordiske samarbejde, og har taget mod udfordringen at stå for en del af aktiviteterne under Danmarks formandskab i Ministerrådet i 2020, som regeringen også har lagt op til.
Konkret har det færøske landsstyre lagt billet ind på at forestå formandskabet på området som omfatter fiskeri, opdræt og landbrug, samt energi og miljø.
Færøerne vil gerne sætte fokus på tiltag for bæredygtighed og havmiljø, som både vil handle om emner som forurening, resourcer og resourceforvaltning, bæredygtig fangst og opdræt og hvordan vi kan bidrage yderligere til verdens madproduktion fra havet.
Havet dækker to tredjedele af verdens overflade, men langt den største del af verdens madproduktion har sit udspring fra landjorden. Hvis prognoserne holder, og verdens befolkning vokser fra nuværende 7,5 milliarder til henved ti milliarder i 2050, så skal der findes nye måder at producere proteiner på, så alle får nok af næring.
Det kan vi bidrage til i nordatlanten og arktis, for vi har et stort potentiale for at skabe større madproduktion til gavn for både befolkningerne i området og for verdens befolkning i sin helhed.
Til gengæld kan man så også sige, at vores fremtid er truet af forurening hvad enten det handler om tungmetaller, plast i havet eller svære koncentrationer af CO2 i havene, der kan lede til ændringer i havets temeperatur.
Det er også en trussel vi skal imødekomme, og den har i høj grad sit udspring andre steder i verden, hvor man ikke kærer sig så meget om, hvad der hældes ud i havet eller naturen. Derfor vil vi også sætte fokus på energi og miljø.
Vi har sat os som mål at få elektirificeret energiforbruget på land frem til 2030, og vi har gang i udvikling af vedvarende energikilder som vandkraft og vindkraft.
Men som alle andre maritime nationer, har vi en udfordring med omlægning af energi til skibsfarten. Det vil vi også sætte fokus på igennem formandskabet i 2020.
Broder eller stedsøn
Som I kan høre, så deltager Færøerne gerne i det nordiske samarbejde, og vi ønsker også at levere et positivt bidrag til fælleskabet.
Derfor har et enigt lagting indtil flere gange søgt om at blive medlem af den nordiske familie på samme vilkår, som vore nordisek brødre og søstre.
Vores første ansøgning for 30 år siden blev fremsat af statsminister Anker Jørgensen, men blev afvist.
Vi har igen fremsat ønsket i 2016, men har indtil videre løbet panden mod en mur. Som regel med grundlag i fortolkninger af grundloven og den udenrigspolitiske lov af 2005, som begrænser Færøernes handlefrihed i en sådan grad, at vi ikke kan deltage på lige fod med andre alnde i for eksempel dent nordiske samarbejde.
Jeg har forstået, at der har været forhandlinger i gang mellem landsstyret og regeringen om at finde en pragmatisk løsning, som begge parter kan tilslutte sig.
Men svaret lader vente på sig, og det tyder på, at pragmatismen er strandet i justitsminsterietr restriktive fortolkninger af bevægelighed.
Det kan ministeren måsk svare på, men er det tilfældet, så er det endnu et eksempel på, at hjemmestyreloven har overlevet sig selv.
Vi bør derfor afslutte det kapitel i vores historie og blade op på side ét i en ny konstruktion, hvor Færøerne tager fuldt ansvar for egne forhold og dermed også står frit til at påtage sig pligter i fælleskab med andre nordiske lande.
At det bliver enden på de færøske medlemmer i folketinget, er for så vidt en billig pris at betale. For den færøske velfærd er ikke fundamenteret i blokstøtte fra Danmark, men i evnen til at skabe værdier ud af de resourcer, som vi har tilgængelige og omsætte dem til gangbar mønt på verdensmarkedet.